God rumakustik.
Skab rum, du har lyst til at leve i.
God rumakustik er vigtig og nødvendig for at skabe rum, du har lyst til at leve i. Det gælder både derhjemme, på arbejde, i skolen og på restaurant.
Hvis rumakustikken ikke er optimal, er taleforståelsen forringet, musik opfattes uklart, og en større del af lydene i lokalet vil opfattes som støj. Dette vil naturligvis have effekt på din trivsel og dit velbefindende. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på god rumakustik.
Hos I-Wood Denmark® vægter vi god akustik og ikke mindst at skabe den optimale oplevelse – ikke bare for øjet, men også for øret. Vi skal trives i de rum, vi lever i, hvad enten du er hjemme, på arbejde eller ude at spise.
Hvad er akustik?
- Lydabsorption
- Absorptionsareal
- Absorptionskoefficient
- Taleforståelighed
- Efterklangstid
Der er mange begreber, som er relevante, når vi taler akustik. Du behøver ikke have styr på dem alle - for det har vi hos I-Wood Denmark®. Vi stræber alle efter behagelig lyd frem for støj. Det er her vigtigt at fokusere på at opnå den rette efterklangstid – altså hvor lang tid lyden er om at dø hen i et rum. Når dele af lyden at blive absorberet, giver det en kortere efterklangstid og dermed forbedret akustik og højere taleforståelighed.
Den optimale efterklangstid afhænger af rummets formål. F.eks. er den optimale efterklangstid for en kirke typisk 6 sekunder, hvor en stue i det private hjem derimod gerne skal opnå en efterklangstid på kun 0,6 sekunder. Man skal ikke nødvendigvis stræbe efter en så kort efterklangstid som overhovedet muligt. En for kort efterklangstid kan hurtigt få lyden i rummet til at virke trist og kedelig, og omvendt kan en for lang efterklangstid give uønsket ekko og en forringet taleforståelse. En lang efterklangstid kendes for eksempel fra et umøbleret rum i et parcelhus - her opstår en rungen og ekko i lokalet, ind til det møbleres, gardiner hænges op og akustikpaneler monteres på enten loft eller væg.
Få forbedret din akustik
Der findes mange måder, hvorpå man kan opnå en forbedret rumakustik. Nogle af de velanvendte metoder er brug af møbler, tæpper, sofapuder, tunge gardiner mm. En god efterklangstid kan derfor være svær at opnå med en minimalistisk indretning, hvor brugen af tæpper og møbler er sparsom. Her kan især akustikpaneler, som erstatning for hårde vægge, være en god løsning.
Udover at være absorberende har akustikpaneler også en diffuserende effekt. Diffuserer kan dele lydbølgerne, når lyden reflekteres, hvilket gør, at lyden bliver mere ligeligt spredt ud i rummet. Dette opfattes af menneskeøret, som en mere behagelig rumakustik.
REFLEKTION
Når en lydbølge sendes afsted mod en hård overflade som en murstensvæg, reflekteres den 1:1. Det er ikke optimalt i forhold til god og behagelig rumakustik.
BASIC
I·Wood Basic er ikke bare udsmykning og indretning. Panelet fungerer som en diffuser og har en diffuserende effekt. Det vil sige, at lydbølgen deles op i mindre lydbølger. Dette opfattes, som mere optimal akustik.
PRO+ MED ISOLERING
I·Wood Pro+ har ikke bare en diffuserende effekt, men har også en væsentlig absorptionsevne. Panelet fungerer generelt som en god absorbent i hele frekvensområdet, når det monteres på 45mm forskalling med isolering i hulrummet.
Eksempel
For at tage et simpelt eksempel i forbindelse med valg af loft, tager vi her udgangspunkt i et gennemsnitligt køkken/alrum. Vi fremviser herunder forskellige muligheder i forhold til opnåelse af den anbefalede efterklangstid.
Rummet:
Køkken-alrum 50m2 - loftshøjde på 3,5 meter – klinkegulv – fuldmurede vægge.
Anbefalet efterklangstid: 0,6 sek.
Loftløsninger:
Opbygning med 45mm isolering monteret bag lofttypen. Se her, hvilken efterklangstid de forskellige loftvarianter opnår:
I·Wood Pro+: 0,6 sek.
Gips inkl. 40% hulplader: 1 sek.
Træbeton: 0,6 sek.
Beton: 1,5 sek.